Risikofaktorer for inkontinens

Risikofaktorer for inkontinens er ganske klare. Så befinder du dig i en af nedenstående grupper er der risiko for at du udvikler inkontinens, hvis ikke du forebygger. 

Graviditet

Undersøgelser har vist, at hver anden kvinde døjer med inkontinens under sin graviditet , og at hver tredje kvinde lider af inkontinens de første tre måneder efter fødslen. Et år efter fødslen er tallet helt oppe på 40,5 %. Ved at sammenligne kvinder, der har født, og kvinder, der ikke har født, er der fundet stor forskel i muskelstyrken i bækkenbunden. Graviditet og fødsel belaster musklerne i høj grad og bliver de ikke styrketrænet, mister de deres styrke. Samtidig spiller hormonændringerne også ind og påvirker bindevævet i bækkenbunden.

Er du gravid eller planlægger det, er det vigtigt, at du træner dine bækkenbundsmuskler ved hjælp af målrettet styrketræning. Det vil sige knibeøvelser med en bækkenbundstræner, der øger belastningen.

Overgangsalderen

I perioden op til overgangsalderen mindsker æggestokkene deres østrogenniveau, og når du når til overgangsalderen er produktionen faldet markant. Østrogen spiller en vigtig rolle for din bækkenbund. Er østrogenniveauet i blodet tilstrækkeligt højt, holder musklerne i skeden sig elastiske og fugtige. Når østrogenniveauet falder, mister musklerne også langsomt deres styrke. Har du tilmed døjet med inkontinens under din graviditet, så er du i meget stor risiko for at udvikle inkontinens igen.

Problemer som inkontinens, skedetørhed og nedsunken livmoder er alle tæt knyttet til muskelstyrken i din bækkenbund. Du kan sørge for, at din muskelstyrke i bækkenbunden opretholdes ved at træne den regelmæssigt med øget belastning. Det kan kun gøres med en bækkenbundstræner.

Fedme

Er du meget overvægtig bliver musklerne naturligt mere belastede under din vægt.  Dine bækkenbundsmuskler mister naturligt deres styrke, ligesom alle andre muskler, hvis ikke de trænes, og dette går hurtigere, hvis de samtidig belastes unødigt under din vægt. Selv hvis du træner dine bækkenbundsmuskler regelmæssigt kan træningen ikke stå alene, hvis resten af din krop ikke er sund. Det er derfor vigtigt at du taber dig, hvis du har problemer med inkontinens.

Medicin

Noget medicin kan give bivirkninger i form af inkontinens. Snak med din læge om problemerne.

Tidligere inkontinens

Forskning viser, at kvinder, der har været inkontinente under deres graviditet, har en øget risiko for at udvikle inkontinens senere i livet. Har du derfor haft problemer i din graviditet eller lige efter fødslen, er du stadig i risikozonen, selvom du er sluppet af med din inkontinens.