Typer af inkontinens

Urininkontinens opdeles i flere typer: stressinkontinens, tranginkontinens og blandet inkontinens. Derudover lider nogle kvinder også af en overaktiv blære, der dog ikke defineres som inkontinens.

Stressinkontinens ses oftest hos unge kvinder samt kvinder omkring overgangsalderen, mens blandet inkontinens (stress- og tranginkontinens) forekommer efter overgangsalderen og er den mest udbredte form for inkontinens efter 70-års-alderen. Ny forskning peger på, at der er tale om samme lidelse uanset om du lider af stress- eller tranginkontinens eller en blanding, og at der blot er tale om forskellige grader af  lidelsen.

Inkontinens

Urininkontinens er utilsigtet læk af urin.  Det kan ske, når du hoster, ler, nyser eller jogger.  Inkontinens kan også vise sig ved, at du pludselig har en akut trang til at gå på toilettet.  Problemer med inkontinens er desværre meget almindeligt, især blandt kvinder i den fødedygtige alder.  Faktisk lider hver 3. kvinde i den fødedygtige alder af inkontinens.

Særligt gravide eller nybagte kvinder og kvinder i overgangsalderen har problemer med inkontinens, men inkontinens kan ramme alle kvinder i alle aldre. Helt op til 70% af kvinder med inkontinens søger ikke hjælp, men accepterer blot lidelsen. Der er der heldigvis ingen grund til, da størstedelen af tilfældene kan behandles.

> Knibeøvelser

Typer af inkontinens

Stressinkontinens

Stressinkontinens opstår, når du nyser, hoster, griner, jogger eller gør andre ting, der belaster dine blæremuskler.  Det er den mest almindelige type af inkontinens hos kvinder.
> Læs mere om stressinkontinens

Tranginkontinens (urgeinkontinens)

Tranginkontinens (urgeinkontinens) er, når du har en stærk trang til at tisse og ikke kan nå på toilettet i tide.  Trangen og lækagen kan ske, selv når din blære kun indeholdr en lille mængde urin.  Nogle kvinder får en advarsel, før de ved et uheld lækker urin.  Andre kvinder kan lække urin, når de drikker vand, eller når de hører eller mærker rindende vand.
> Læs mere om tranginkontinens

Overaktiv blære

En overaktiv blære er en slags tranginkontinens.  Men ikke alle med overaktiv blære lækker urin.
> Læs mere om overaktiv blære